| Flere

hummel klæder fodboldbørn på

DGI har indgået aftale med hummel om fodboldtøj til de knap 13.000 børn, der hvert år deltager på organisationens fodboldskoler – aftalen gælder fra 2011 til 2013

Fodboldivrige piger og drenge bliver fra 2011 iklædt tøj fra det danske mærke hummel. Det er resultatet af en aftale mellem den velkendte danske producent af sportstøj og –sko, hummel, og idrætsorganisationen DGI, der gælder for dens omkring 200 årlige fodboldskoler.

”Samarbejdet med DGIs fodboldskoler sker i fuld harmoni med vores strategiske ønske om at forblive et 100 % autentisk sportsbrand med stærke relationer til foreningslivet. Hos hummel vi vil sætte alt ind for et succesfuldt samarbejde med DGI, og glæder os til dialogen med alle DGIs landsdelsforeninger," siger Lars Thomsen, der er Nordic Teamsport Sales Manager for hummel, og tilføjer:

”Landets førende modeeksperter har i forbindelse med modeugen i København udnævnt hummel til at et af de vigtigste og mest spændende brands at følge. At vi i samme uge er nået til enighed med DGI om en udstyrsaftale til fodboldskolerne er til stor tilfredsstillelse, og vi glæder os til at iklæde de mange tusinde entusiastiske fodboldskoledeltagere sportstøj med høj funktionalitet i et super design,” siger Lars Thomsen fra hummel.

DGI ser også frem til samarbejdet med det anerkendte danske mærke:

”Vi kender hummel som et umådelig stærkt brand og som garant for, at deres tøj og sko har en høj kvalitet. Derfor er vi glade for, at vi i de kommende tre år kan tilbyde deltagerne på DGI Fodboldskoler tøj fra hummel,” siger afdelingschef Steen Tinning fra DGI.

Opdateret 23. august 2010 Af Kim Vejrup

Ejer: Kommunikationsafdelingen



Seneste nyt
33 gymnaster fra Aarhus vil på DGI's Verdenshold
DGI Storstrømmen - Forårslejren 2012
DGI Håndbold Sydvest - Totalhåndbold
Resultater af Yngre Drenge stævne i bordtennis i Ribe
Instruktør- og trænerkonference i bordtennis

DGI magasinet UDSPIL

  Bladr i magasinet

Lokale blade:
Midtjylland
Sydøstjylland
Vestsjælland / Roskilde